Dette er den printervenlige udgave. Klik her for skærmudgaven. | Luk vindue

Læsning af faglitteratur

Man kan læse faglitteratur på forskellig måde og med forskellig hensigt.

Generel viden om et emne

Nogle gange vil man orienteres bredt om et emne. Man interesserer sig for emnet, eller man vil orientere sig inden man går i dybden med et delemne. Så vælger man bøger efter emne, sværhedsgrad og layout. Ser bogen spændende ud? Er der gode billeder? Er siderne overskuelige at læse? Man læser eller skimmer bøgerne på samme måde som skønlitteratur - fra ende til anden.

 

Bestemte oplysninger

Andre gange søger man bestemte oplysninger, og så bruger man fagbøgerne på en helt anden måde.

 

Bagsidetekst

Når I er sikre på hvilke oplysninger I ønsker, finder I først nogle bøger ved at bruge emneregisteret og decimalsystemet. Dernæst læser I bagsideteksten bag på de enkelte bøger. Ser bogen ud til at handle om jeres emne? Hvis ikke, sorterer I den fra.

 

Indholdsfortegnelsen

Herefter læser I bogens indholdsfortegnelse igennem. Hvilken overskrift kunne oplysningerne findes under? Slå op på de pågældende kapitler og oversigtslæs for at vurdere om I kan bruge teksten. Kan I det, skal I nærlæse kapitlet. Er det årstal eller bestemte navne I søger, kan I bruge punktlæsning.

 

Stikordsregister

I mange fagbøger er der bagerst i bogen et stikordsregister. Her kan I finde sidehenvisninger til forskellige emner og begreber som bogen omhandler. I kan for eksempel se hvor ordet "kompas" er brugt i en bog om vikingernes navigationsmetoder. Ved at slå op på disse sider, kan I sandsynligvis finde oplysninger om hvorvidt vikingerne brugte kompas når de sejlede.

 

 

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.dynamitbogen.dk/dynamit/undervisning/dynamitbog/
viden/biblioteket/faglitteratur/index.php