Dette er den printervenlige udgave. Klik her for skærmudgaven. | Luk vindue

Brug oplysningerne!

Nogle gange kan man godt blive så glad over at man har fundet frem til de sider man søgte, at man helt glemmer at bruge dem til noget... Men så er arbejdet jo spildt.

 

Så sørg for at læse teksterne og bruge dem til det I ville vide - og måske til andet end det også.

Henvis!

Når man bruger andre menneskers tekster, bruger man deres arbejde. Så det er god skik at henvise til dem. Også for læsernes skyld, for så kan de jo klikke sig videre og måske lære endnu mere om emnet. Sæt derfor altid links ind til de sider I har brugt i jeres søgning efter oplysninger.

Læs og formuler - Ikke vælg og kopier

Det er tiltrækkende bare at sige: Nu har vi fundet en tekst, så vi kopierer bare noget fra den over i vores eget dokument. Men den går ikke. Der er mange gode grunde til at den ikke går - men vi vil bare nøjes med at sige, at så lærer man jo ikke noget om det der står i teksten, og det var jo det der var meningen...

 

God fornøjelse med arbejdet!

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.dynamitbogen.dk/dynamit/undervisning/dynamitbog/
viden/internettet/brugoplysningerne/index.php