Dette er den printervenlige udgave. Klik her for skærmudgaven. | Luk vindue

Arven

 

Bedstemor er død. Hun var gammel, træt og mæt af dage, og hun sov stille og fredeligt ind.

 

Hendes børn, som altså er voksne og selv har børn, mødes efter begravelsen i bedstemors hus. De skal arve huset og alle tingene. På loftet finder de en kiste med en masse ting i. Øverst ligger en konvolut. Udenpå står:

 

Åbnes efter min død.

 

De tre åbner konvolutten. Indeni er et brev:

 

Kære Anne, Erik og Bente

 

I denne kiste har jeg gemt de ting, jeg holder allermest af. Det er ting fra min og bedstefars barndom og ungdom og ting fra vores forældre og bedsteforældre.

 

Tingene skal fordeles ligeligt blandt mine børnebørn. Tingene er ikke lige meget værd. Nogle ting er meget værd i penge, andre ting er meget værd i minder. Det er jer tre, Anne, Erik og Bente, som skal fordele tingene. I må se at blive enige om det. Jeg vil ikke have mine minder spredt udenfor familien, så I må ikke sælge tingene. Kan I ikke blive enige om en ting, skal den brændes.

 

Huset og møblerne kan I gøre ved, hvad I vil. Mit tøj og mine sko skal I give til genbrug. Hvis katten ikke er død før mig, håber jeg, at en af jer vil tage den til sig. Ellers skal I få den aflivet. Den er vant til at få friske sildefilletter hver dag.

 

Lev vel uden mig. Pas godt på jer selv, mine dejlige børnebørn og min elskede kat.

 

Kærlig hilsen

 

Mor

 

Katten har været død i flere år, så den skal Anne, Erik og Bente ikke tænke på. Men hvordan skal de fordele tingene?

   Det vil de gerne have jer til at hjælpe med. Læs om bedstemors ting og om børnebørnene og bliv enige om den bedste fordeling af tingene.

 

 

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 20-08-2016
Denne sides adresse: www.dynamitbogen.dk/dynamit/undervisning/samarbejde/
samarbejdskursus/enighed/opgave/index.php